Kære gæst

Varde Å Dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor vi har sammensat en stor buket af naturoplevelser, aktiviteter og tilbud. Her kan du opleve unik natur- og kulturformidling, det
aktive liv på og ved åen, smagsprøver af lokale produkter og meget mere.

Gratis aktiviteter

Langt størstedelen af arrangementerne er gratis, men tag alligevel gerne kontanter med, så du kan købe produkter med dig hjem.

Transport

I hvert område ligger aktiviteterne indenfor cykelafstand, men vil du gerne nå rundt til alle byer, kan det også være en god idé at tage bilen.

Vi i Naturen

Vi i Naturen er visionen for hele Varde Kommune. Den indrammer fortællingen om det gode liv i vores naturskønne omgivelser. Borgerne skal opleve stolthed over den enestående natur, og at den skaber rammer for et godt liv. Virksomheder skal se naturen som en kilde til styrkelse og udvikling af deres forretning.

Turister skal opleve naturen som rammen for unikke ferieoplevelser. Med visionen vil vi sammen skabe udvikling, vækst og livskvalitet. Visionen skal benyttes aktivt af borgere, institutioner, foreninger, lokalsamfund og virksomheder.


Del dagens oplevelser med #viinaturen og #vardeaadag

Tak!

En stor tak skal lyde til de frivillige, som har brugt et helt år på at planlægge Varde Å Dag. Også en stor tak til Tuborgfondet, Varde Kommune og ProVarde for deres støtte til projektet.